FEJØ BØRNEHUS
Sammenlignelig brugerinformation> Profil
Velkomstfolder (Word) 54,00 kb  

Institutionens pædagogiske principper og værdier

Se læreplanen

Hverdagsprogram og faste aktiviteter

Der planlægges efter årshjul. Årshjulet er overordnet pædagogik, hvor der er beskrevte hvilke aktiviteter og projekter der igangsættes.
Ud fra det laves månedsplaner/ugeplaner. Fritidsbørnene får sedler med hjem. Børnehavens ses på døren ved indgangen.

Fastelavn: Masker, teater, udklædning.
Forår: Så, plante, udeliv, påskeaktiviteter.
Sommer: Vi lever livet på øen: Strand, udeliv, cykelture for de ældste. Heldagsudflugter til Lolland.
Tidligt Efterår: Æbleprojekt. Vi fremstiller spiselige produkter, kreerer diverse kunstværker med æbler som omdrejningspunkt, besøger de steder på øen, hvor vi kan få noget at vide om æbleproduktion og traditioner. Projektet sluttes med, at vi har en bod på æblets dag den første lørdag i efterårsferien.
Sent Efterår: Vi fremstiller julegaver så de er færdige inden 1. december.
Julemåneden: Traditionel julehygge med hvad dertil hører. Der flytter en nisse ind hvert år. Vi har aldrig set den, men vi har set masser af tegn på at den er her.
Vi har et tæt samarbejde med skolen. Vi har en del fælles aktiviteter hen over året: Konkret kan nævnes: Julefest, sommerfest, emneuger, udflugter. 4 gange om året går alle på ældrecentret og synger sammen med de ældre.

Madpolitik

Børnehusets kostpolitik tager udgangspunkt i den overordnede for Lolland Kommune, som igen følger sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Vi opfordrer til at madpakken er sund og indeholder rigeligt med frugt, grønt, magert pålæg og mættende fuldkorn. Der bør ikke være kager, slik m.m. i madpakken. Drikkelse er mælk og vand. Vi frabeder os saft i drikkedunkene.
Ved fødselsdage og andre særlige lejligheder opfordrer vi til at man tænker alternativt. (Smoothies, frugtspid o.l)
Ved fester og andre særlige lejligheder byder vi på æblemost, alternativt slik som tørret frugt, nødder og hjemmelavede sunde specialiteter.

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Fejø Børnehus | Herredsvej 192 | 4944 Fejø  | 54713101  | jifn@lolland.dk
Gør denne side til din startside